Danish (Denmark)
Historien om Dubrovnik
Rejser og Destinationer

Historien om Dubrovnik

Forfatter: MozaicNook

Dubrovnik, beliggende på den sydlige kyst af Adriaterhavet, er et af Kroatiens mest vigtige historiske og kulturelle centre. Det blev grundlagt i det 7. århundrede som en lille bosættelse af flygtninge fra den romerske by Epidaurum (dagens Cavtat), som var flygtet fra de slaviske og avariske invasioner. Ifølge legenden bosatte flygtningene sig på en lille ø kaldet Laus, som betyder "klippe" på græsk. Over tid smeltede øen Laus sammen med fastlandet, og den nye bosættelse blev navngivet Ragusa, efter det latinske ord for klippe. Andre teorier antyder, at Dubrovnik blev grundlagt endnu tidligere.

I det 12. århundrede udviklede Dubrovnik sig til et vigtigt handelscenter. Takket være sin gunstige geografiske placering blev byen et vigtigt knudepunkt for handel mellem Øst og Vest. Befolkningen i Dubrovnik udviklede en magtfuld flåde, der dominerede Adriaterhavet og Middelhavet. Handelsforbindelser med mange lande i Europa og Mellemøsten bragte velstand og rigdom til byen.

I middelalderen var Dubrovnik under beskyttelse af Byzantium, senere under normannernes, Republikken Venedigs og til sidst Ungarns styre. I 1358 etablerede Republikken Dubrovnik sin autonomi med Zadar-traktaten og blev formelt anerkendt som en uafhængig republik under den nominelle beskyttelse af den ungarsk-kroatiske konge. Republikken Dubrovnik eksisterede indtil 1808, da Napoleon afskaffede den.

Gennem århundrederne var Dubrovnik kendt for sin diplomati og sin evne til at opretholde sin uafhængighed gennem forhandlinger og handel. Byen var exceptionelt multikulturel, hvilket blev afspejlet i dens arkitektur, kunst og dagligliv. Dubrovniks statut fra 1272 var et af de første juridiske dokumenter i Europa, der regulerede livet i byen og beskyttede borgerrettigheder.

Det store jordskælv i 1667 var en katastrofe for Dubrovnik, der ødelagde en stor del af byen og krævede mange ofre. Dog genopbyggede Dubrovnik sig selv takket være sit handelsnetværk og internationale forbindelser. Genopbygningen førte til en barokopblomstring, der gav mange bygninger og kirker deres nuværende udseende.

Mod slutningen af det 18. århundrede oplevede Dubrovnik et fald på grund af ændringer i handelsruter og konkurrence fra andre handelsmagter. Napoleons tropper besatte byen i 1806; to år senere, i 1808, blev Republikken Dubrovnik opløst. Efter Napoleons nederlag blev Dubrovnik en del af Kongeriget Dalmatien inden for Habsburg-monarkiet, en status, det beholdt indtil slutningen af Første Verdenskrig. Efter Første Verdenskrig og opløsningen af Habsburg-monarkiet blev Kroatien og dets territorier en del af Kongeriget Serbere, Kroater og Slovener, senere kendt som Kongeriget Jugoslavien. Efter Anden Verdenskrig blev Dubrovnik en del af Kroatien som en af de seks republikker i socialistiske Jugoslavien.

Dubrovnik havde en enorm indflydelse på kroatisk kultur og litteratur. Byen var et center for intellektuel, kunstnerisk og kulturel liv, og dens litterære og kulturelle arv fortsætter med at inspirere i dag. Dubrovnik gav Kroatien mange fremtrædende forfattere, kunstnere og intellektuelle, hvis værker og bidrag afspejler byens rige historie og kulturelle identitet. Nogle af de mest berømte personligheder fra Dubrovnik er:

Marin Držić (1508-1567)

Den mest berømte kroatiske dramatiker og komedieforfatter fra renæssancen, han skrev komedier som "Dundo Maroje" og "Skup," som kritiserede de sociale og politiske problemer i sin tid og var meget populære blandt publikum.

Ivan Gundulić (1589-1638)

Gundulić er en af de vigtigste barokpoeter i kroatisk litteratur. Hans mest berømte værk, det episke "Osman," fejrer frihed og heroisme. "Hymne til friheden," en del af Gundulićs skuespil "Dubravka," er stadig et symbol på frihed og patriotisk ånd.

Junije Palmotić (1607-1657)

Han var en digter og dramatiker, der skrev historiske dramaer og epikker, herunder værker som "Pavlimir" og "Cristijada."

Rudjer Bošković (1711-1787)

Selvom han er bedre kendt som videnskabsmand, var Bošković også filosof og digter. Hans værker påvirkede tænkningen inden for naturvidenskab og filosofi.

Krigen i 1990'erne

Krigen begyndte efter sammenbruddet af den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien, da Kroatien og Slovenien erklærede deres uafhængighed den 25. juni 1991. Krigen blev udkæmpet mellem Kroatien og den Jugoslaviske Folks Hær (JNA), som var fuldt kontrolleret af Serbien og støttet af serbiske og montenegrinske paramilitære enheder. Ifølge folketællingen i 1991, der gik forud for krigen, udgjorde kroaterne en majoritet på 77,5% i Dubrovnik, hvilket gjorde det klart, at forsøget på at erobre Dubrovnik udelukkende var motiveret af ønsket om at beslaglægge kroatisk territorium. Under belejringen blev Dubrovnik udsat for voldsomme angreb og bombardementer. Byens historiske kerne, som er under UNESCO-beskyttelse, led betydelig skade. Kulturelle og historiske vartegn som bymure, paladser og kirker blev angrebet og beskadiget eller ødelagt.

Belejringen varede indtil slutningen af 1991, med byen under konstant beskydning og forsyningsruter afskåret. Den civile befolkning led under mangel på mad, vand og medicinske forsyninger. Det internationale samfund fordømte angrebene, og Dubrovnik blev et symbol på modstanden og lidelsen hos det kroatiske folk under krigen.

Belægringen af Dubrovnik sluttede formelt i begyndelsen af 1992, da kroatiske styrker brød belejringen og stabiliserede den forsvarslinje, der omkransede byen. Ved udgangen af året var det meste af Dubrovniks bagland blevet befriet, og JNA trak sig tilbage.

Det internationale samfund, herunder UNESCO, støttede restaureringen af Dubrovniks historiske bymidte. Byen genvandt gradvist sin pragt og blev igen en populær turistdestination.

Dubrovnik i dag 

I dag er Dubrovnik en af de mest besøgte turistdestinationer i Middelhavet. Den er kendt for sin smukke gamle by, som blev indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste i 1979. Byen er også kendt for sit kulturarv, festivaler og popularitet som optagelsessted for film og serier.

Dubrovniks historie afspejler en rig og kompleks fortid, der har formet byens unikke kultur og identitet. Som et symbol på frihed, handel og diplomati forbliver Dubrovnik et varigt monument for menneskelig modstandskraft og fremskridt.

Del:

Tags

Dubrovnik